Ultralydsbehandling

Ultralydsbehandling er et godt supplement bl.a. i behandlingen af led, muskel – og arvævskader. Behandling med ultralyd kan ofte fremskynde ophelingen og dermed nedsætte skadesforløbet. Ultralyd bedrer helingen pga.:

  • Muskelafslapning
  • En øget blodgennemstrømning
  • Et øget cellestofskifte
  • At kemiske processer i kroppen fremskyndes
  • At stramninger i bindevævet nedsættes
  • Smertelindring pga. nervepåvirkning
  • Blodsamlinger fjernes/minimeres

Ultralyd defineres som lyd med frekvens over 18.000 Hz og fungerer ved, at lydbølger sendes gennem huden og ned i det underliggende væv. Lydbølgerne sætter vævet i svingninger og øger dermed temperaturen, også i de områder der ligger så dybt, at almindelig varmebehandling ikke kan nå ind. Denne mikromassage stimulerer blodcirkulationen i det menneskelige væv, hvilket igen fremmer ophelingen.

 Ultralydbehandling bruges til behandling af bla. væskeophobninger, fibersprængninger, forstuvninger, “trælår” m.m… Ultralydsbehandling gives ved at holde en probe på huden over området, som skal behandles. Proben udsender en frekvens på typisk 1 eller 3 MHz, som giver både en termisk og mekanisk effekt, der øger blodgennemstrømningen i vævet der behandles.

Tilbage